|
| |
|

|
Forenede
DRAM
Bryggere
Krydderurter & Opskrifter i arkivet
|
Link
til krydderurter og opskrifter:
AKTUEL DRAM
AMBRA
BAKKENELLIKE
BLÅBÆR
DILD
EG
FEBERNELLIKEROD
GUL SNERRE
HYLD
HÆG
KALMUS
KAMILLE
KLITROSE
KVAN
MALURT
MESTERROD
MÆLKEBØTTE
PERIKON
PIL
PORS
REJNFAN
REVLING
RØN
RØLLIKE
SKOVMÆRKE
SLÅEN
TEMPELTRÆ
TIMIAN
TORMENTIL
TRANEBÆR
VALNØD
VIOL
Forenede
DRAM
Bryggere
|
|
|
Pigeoner december 2001
foto© Ole Heyde
|
SNAPSEARKIV 4
SNAPSEOPSKRIFTER
som tidligere har været bragt
som AKTUEL DRAM bliver overflyttet til denne
rubrik .
Urt & Opskriftarkiv 2
Urt & Opskriftarkiv 3
Urt & Opskriftarkiv 4
Urt & Opskriftarkiv 5
Urt & Opskriftarkiv 6
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
JULEÆBLER / Pigeoner
|
|
|
PIGEONER -de kønne
røde juleæbler er vældig gode til kryddersnaps, idet de er noget
krydret i sig selv, men det skal være de rigtige, nemlig de små, der er
nogen der ligner som også bliver kaldt for Pigeoner, men de er ikke nær så gode
til dette formål, det er et almindeligt godt spiseæble.
OPSKRIFT: Æblerne
skæres i kvarter, man kan eventuelt fjerne blomsten, det er dog ikke
nødvendigt, fyld dem i et glas, med tætsluttende låg, og dæk dem med
"Svendborg Snaps", og lad dem stå i 6 uger og filtrer gennem et
kaffefilter og du har nu en kraftig essens , der skal fortyndes med 1 del
essens til 6 dele snaps. Der kan du
fylde snaps på igen og lade den trække videre i 8 uger eller gerne
længere, en sådan snaps vinder meget ved at få lov til at lagre efter
filtrering. HUSK EN KRYDDERSNAPS SKAL BLANDES NOGLE DAGE FØR DEN
DRIKKES
.
(plj)
|
|
|
|
|
|
|
|
SAFRAN
KROKUS
Crocus sativus
Safrankrokus fotograferet oktober 2001
foto © plj
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Allerede i oldtiden blev safrankrokus anvendt i Orienten,
både til madlavning og som lægeplante. Maurerne bragte planten til
Spanien, hvorfra der stadig udføres safran af meget fin kvalitet. I
landene omkring middelhavet gror der mange forskellige vildtvoksende
varieteter. Herhjemme er safrankrokus ikke helt hårdfør, men den dyrkes
dog, billedet der illustrerer dette, er taget her i oktober 2001 i min
have.
Safran er en ret hårdfør knoldplante, med smalle, paralelnervede blade,
der ses i foråret. Blomsterne er rødlilla til blegviolette, og har 3
orangerøde, tredelte støvdragere og en usædvanlig lang og kraftig
griffel.
Safrankrokus blomstrer i september – oktober.
Det er støvdragerne og griflen, der anvendes som krydderiet safran. Det
indeholder bitterstof, en flygtig olie samt et gult farvestof, krocetin.
Det er giftigt i store mængder. Men der er ingen fare for at man bruger
store mængder, da det er verdens dyreste krydderi, det koster ca.
35000,00 kr. pr. kg.
Sammen med hvidløg er safran godt til mange fiskeretter, i fiskesupper,
f.eks. Bouillabaise. I sydlandske risretter er den også et meget brugt
krydderi, f.eks. i den spanske Paêlla, samt i den islamiske Rispilaff og
i den indiske variant Biriyani. Safran tilsættes maden ca. et kvarter
før den serveres og giver den en smuk gylden farve.
Som lægeplante: Nu om stunder anvendes kun sjældent i
folkemedicinen. Nogle bruger en te lavet af safran som svedfremkaldende,
menstruations- og fordøjelsesfremmende middel.
Som snapseurt:
Safran bruges i en del opskrifter af ældre dato, f.eks i den urtesnaps vi
kalder "Bedstefar`s dram". Brugt alene giver den en meget smuk
farve og en letkrydret smag. Men mange gange bliver den i mad og i snaps
erstattet af gurkemej.
(plj)
|
|
|
|
|
SLÅEN
Prunus spinosa
Slåen fotograferet 23. sep.
2001
foto © Ole Heyde
|
|
|
|
|
|
|
|
Slåen
hører til blommegruppen og er en tætgrenet, tornet, mandshøj busk, med
mange hvide blomster, der springer ud før bladene kommer. Bladene er
lancetformede, med fint takket rand. Frugterne, som er stenfrugter, er næsten
kuglerunde, blåsorte eller blåduggede med en meget besk, sammensnerpende
smag. Frugterne skal plukkes i det sene efterår, - så sent som muligt,
men før andre plukker dem. Frugterne skal have frost før de kan bruges,
bor man i nærheden af et slåenhegn, er det så nemt, for så kan man jo
holde øje med vejret, og når den første frost har været der, så er
det ud og plukke, for på det tidspunkt vil fuglene også gerne have dem.
Men, der er også den mulighed, at plukke dem først i november og så lægge
dem i fryseren et par dage. Men husk de skal tø op i snapsen.
Forvekslingsmulighed: De kan godt
ligne Kreiger, Kræger eller Krieger, som også er vildblommer og som er
gode til snaps, de behøver ikke frost, men kan som meget andet, til
kryddersnaps, konserveres i fryseren. Men nok en gang, de skal tø op i
snapsen.
OPSKRIFT: De
frosne bær fyldes i et glas med tætsluttende låg, og frugterne dækkes
med en helt neutral snaps, ”Svendborg Snaps”, der skal de nu være i
minimum 3 måneder. Derefter filtreres de gennem et kaffefilter, og
fortyndes efter smag, ca. 1 glas essens fortyndes med 6 glas ren snaps.
(plj)
|
|
|
|
|
Paradisæbler i september
foto© Ole Heyde
|
|
|
|
PARADISÆBLER / Malus
Der
findes enormt mange forskellige typer af paradisæbler, hvoraf de alle kan
bruges til kryddersnaps, med større og mindre held. De mest kendte typer
er ”Malus baccata ”braendkjær”, ”Malus prunifolia ”John
Downie”,
der begge er gode til en god paradisæbledram.
OPSKRIFT:
Paradisæblerne plukkes og bruges friske, direkte fra træet, sørg for at
æblerne er fuldmodne, kernerne er helt mørkbrune.
Æblerne skyldes og halveres, fyldes i et glas med tætsluttende låg.
De dækkes med ”Svendborg Snaps” eller anden helt neutral snaps ”Blå
Ålborg” eller vodka. Brug rigeligt med frugt i forhold til snapsen. Lad
dem trække i 10 uger gerne længere. Efter filtrering gennem et
kaffefilter fortyndes med ca.
1 glas essens til 6 glas snaps. Vinder ved lagring.
(plj)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tørstebær
foto ©
Ole Heyde
|
|
|
|
TØRSTEBÆR
/
Rhamnus frangula
Tørstetræ,
der hører til vrietornfamilien, er en lille åben busk eller træ op til
6 meter. Barken er gråbrun, spættet af korksporer. Bladene er spredte,
helrandede med 5-8 svagt buede nervepar . Kronbladene er små , hvidgrønne.
Frugten er først smudsiggrøn, siden rød og til sidst purpursort,
med 2-3 sten. Findes på lyse steder eller på fugtig og mager bund i
skove, egekrat og moser. Almindelig i de fleste egne og bruges ofte af jægerne
til vildtpleje.
Som lægeplante er det barken der har været brugt i afkog mod tryk i
hovedet, svimmelhed, øresusen, svigtende tænkeevne, tryk over øjnene,
svækket synskraft, spænding i underlivet, hjertebanken,
tyktarmsforstyrrelser, samt meget andet.
OPSKRIFT:
Her er det frugterne der bruges når de er modne, men
hold godt øje med dem, hvis du kender et sted i dit nabolag, der er andre
end dig der er interesseret, nemlig fuglene. Frugterne fyldes i et glas dækkes
med snaps og trækker i 3 måneder, som andre stenfrugter, efter
filtrering fortyndes ca. 1 – 6.
|
|
|