Forenede
DRAM
Bryggere


Krydderurter & Opskrifter i arkivet


Link til krydderurter og opskrifter:

AKTUEL DRAM
AMBRA
BAKKENELLIKE

BLÅBÆR
DILD
EG
FEBERNELLIKEROD
GUL SNERRE
HYLD
HÆG
KALMUS
KAMILLE
KLITROSE
KVAN
MALURT
MESTERROD
MÆLKEBØTTE
PERIKON
PIL
PORS
REJNFAN
REVLING
RØN
RØLLIKE
SKOVMÆRKE
SLÅEN
TEMPELTRÆ
TIMIAN

TORMENTIL
TRANEBÆR
VALNØD
VIOL

Forenede
DRAM
Bryggere

Pigeoner december 2001 
foto© Ole Heyde

SNAPSEARKIV 4  

SNAPSEOPSKRIFTER
som tidligere har været bragt 
som AKTUEL DRAM bliver overflyttet til denne rubrik .



Urt & Opskriftarkiv 2
Urt & Opskriftarkiv 3
Urt & Opskriftarkiv 4
Urt & Opskriftarkiv 5
Urt & Opskriftarkiv 6


JULEÆBLER / Pigeoner 
PIGEONER  -de kønne røde juleæbler  er vældig gode til kryddersnaps, idet de er noget krydret i sig selv, men det skal være de rigtige, nemlig de små, der er nogen der ligner som også bliver kaldt for Pigeoner, men de er ikke nær så gode til dette formål, det er et almindeligt godt spiseæble.
OPSKRIFT: Æblerne skæres i kvarter, man kan eventuelt fjerne blomsten, det er dog ikke nødvendigt, fyld dem i et glas, med tætsluttende låg, og dæk dem med "Svendborg Snaps", og lad dem stå i 6 uger og filtrer gennem et kaffefilter og du har nu en kraftig essens , der skal fortyndes med 1 del essens til 6 dele snaps. Der kan du fylde snaps på igen og lade den trække videre i 8 uger eller gerne længere, en sådan snaps vinder meget ved at få lov til at lagre efter filtrering. HUSK EN KRYDDERSNAPS SKAL BLANDES NOGLE DAGE FØR DEN DRIKKES .
 (plj)








SAFRAN
KROKUS 
Crocus sativus


Safrankrokus fotograferet oktober 2001
foto © plj
Allerede i oldtiden blev safrankrokus anvendt i Orienten, både til madlavning og som lægeplante. Maurerne bragte planten til Spanien, hvorfra der stadig udføres safran af meget fin kvalitet. I landene omkring middelhavet gror der mange forskellige vildtvoksende varieteter. Herhjemme er safrankrokus ikke helt hårdfør, men den dyrkes dog, billedet der illustrerer dette, er taget her i oktober 2001 i min have.
Safran er en ret hårdfør knoldplante, med smalle, paralelnervede blade, der ses i foråret. Blomsterne er rødlilla til blegviolette, og har 3 orangerøde, tredelte støvdragere og en usædvanlig lang og kraftig griffel.
Safrankrokus blomstrer i september – oktober.
Det er støvdragerne og griflen, der anvendes som krydderiet safran. Det indeholder bitterstof, en flygtig olie samt et gult farvestof, krocetin. Det er giftigt i store mængder. Men der er ingen fare for at man bruger store mængder, da det er verdens dyreste krydderi, det koster ca. 35000,00 kr. pr. kg.
Sammen med hvidløg er safran godt til mange fiskeretter, i fiskesupper, f.eks. Bouillabaise. I sydlandske risretter er den også et meget brugt krydderi, f.eks. i den spanske Paêlla, samt i den islamiske Rispilaff og i den indiske variant Biriyani. Safran tilsættes maden ca. et kvarter før den serveres og giver den en smuk gylden farve.
Som lægeplante: Nu om stunder anvendes kun sjældent i folkemedicinen. Nogle bruger en te lavet af safran som svedfremkaldende, menstruations- og fordøjelsesfremmende middel.

Som snapseurt: Safran bruges i en del opskrifter af ældre dato, f.eks i den urtesnaps vi kalder "Bedstefar`s dram". Brugt alene giver den en meget smuk farve og en letkrydret smag. Men mange gange bliver den i mad og i snaps erstattet af gurkemej.
 (plj)




SLÅEN
Prunus spinosa

Slåen  fotograferet  23. sep.  2001
 foto © Ole Heyde


Slåen hører til blommegruppen og er en tætgrenet, tornet, mandshøj busk, med mange hvide blomster, der springer ud før bladene kommer. Bladene er lancetformede, med fint takket rand. Frugterne, som er stenfrugter, er næsten kuglerunde, blåsorte eller blåduggede med en meget besk, sammensnerpende smag. Frugterne skal plukkes i det sene efterår, - så sent som muligt, men før andre plukker dem. Frugterne skal have frost før de kan bruges, bor man i nærheden af et slåenhegn, er det så nemt, for så kan man jo holde øje med vejret, og når den første frost har været der, så er det ud og plukke, for på det tidspunkt vil fuglene også gerne have dem. Men, der er også den mulighed, at plukke dem først i november og så lægge dem i fryseren et par dage. Men husk de skal tø op i snapsen. Forvekslingsmulighed: De kan godt ligne Kreiger, Kræger eller Krieger, som også er vildblommer og som er gode til snaps, de behøver ikke frost, men kan som meget andet, til kryddersnaps, konserveres i fryseren. Men nok en gang, de skal tø op i snapsen.
OPSKRIFT: De frosne bær fyldes i et glas med tætsluttende låg, og frugterne dækkes med en helt neutral snaps, ”Svendborg Snaps”, der skal de nu være i minimum 3 måneder. Derefter filtreres de gennem et kaffefilter, og fortyndes efter smag, ca. 1 glas essens fortyndes med 6 glas ren snaps.
(plj)





Paradisæbler i september 
foto© Ole Heyde
PARADISÆBLER / Malus
Der findes enormt mange forskellige typer af paradisæbler, hvoraf de alle kan bruges til kryddersnaps, med større og mindre held. De mest kendte typer er ”Malus baccata ”braendkjær”, ”Malus prunifolia ”John Downie”,  der begge er gode til en god paradisæbledram.
OPSKRIFT: Paradisæblerne plukkes og bruges friske, direkte fra træet, sørg for at æblerne er fuldmodne, kernerne er helt mørkbrune.  Æblerne skyldes og halveres, fyldes i et glas med tætsluttende låg. De dækkes med ”Svendborg Snaps” eller anden helt neutral snaps ”Blå Ålborg” eller vodka. Brug rigeligt med frugt i forhold til snapsen. Lad dem trække i 10 uger gerne længere. Efter filtrering gennem et kaffefilter fortyndes  med ca. 1 glas essens til 6 glas snaps. Vinder ved lagring.
(plj)

 
 
Tørstebær
foto ©
Ole Heyde

TØRSTEBÆR / Rhamnus frangula
Tørstetræ, der hører til vrietornfamilien, er en lille åben busk eller træ op til 6 meter. Barken er gråbrun, spættet af korksporer. Bladene er spredte, helrandede med 5-8 svagt buede nervepar . Kronbladene er små , hvidgrønne.  Frugten er først smudsiggrøn, siden rød og til sidst purpursort, med 2-3 sten. Findes på lyse steder eller på fugtig og mager bund i skove, egekrat og moser. Almindelig i de fleste egne og bruges ofte af jægerne til vildtpleje.
Som lægeplante er det barken der har været brugt i afkog mod tryk i hovedet, svimmelhed, øresusen, svigtende tænkeevne, tryk over øjnene, svækket synskraft, spænding i underlivet, hjertebanken, tyktarmsforstyrrelser, samt meget andet.

OPSKRIFT: Her er det frugterne der bruges når de er modne, men hold godt øje med dem, hvis du kender et sted i dit nabolag, der er andre end dig der er interesseret, nemlig fuglene. Frugterne fyldes i et glas dækkes med snaps og trækker i 3 måneder, som andre stenfrugter, efter filtrering fortyndes ca. 1 – 6.