|
|

FDBs nyvalgte formand Kurt Holmsted / marts 2008
Vor tidligere formand Preben Liffgren Jørgensen skrev dette
OM FORENINGEN
Foreningen "Forenede DRAM Bryggere" er et tilbud til
alle som er interesseret i krydring af snaps. Foreningen har til hensigt at
samle så megen viden som muligt om snapsekrydderurter, rødder, blomster,
frugter, og videregive erfaringerne til gavn og fornøjelse for
foreningens medlemmer.
Se vor enkle formåls paragraffer under de LOKALE
SNAPSELAUG.
En ny DRAM Brygger er typisk en person, som har prøvet at smage
kryddersnaps, som har kunnet lide smagen, og som har fået lyst til selv
at sætte smag på en snaps, med selvplukkede urter fra naturen. Det
er altid en fornøjelse at være samme med ligesindede og i selskab med
Forenede DRAM Bryggere, få man fortalt om de mange forskellige planters
egenskaber, og ofte prøvesmagt en velkrydret snaps man ikke selv har
lavet. Velkommen i vor kreds!
SPØRG OM SNAPS
Er et nyt spørgeforum vi gerne vil udvikle her på vor hjemmeside.
Forenede DRAM Bryggere
Tilbyder regelmæssig kontakt og information til alle medlemmer, og en
række interessante arrangementer i løbet af året. Udflugter til
lokaliteter i den danske natur, eller evt. i et af vore nabolande, hvor
velsmagende planter kan indsamles under kyndig vejledning, samt hyggelige
aftener hvor anstrengelserne prøvesmages og bedømmes. Med i dette MEDLEMSSKAB
er også vort spændende blad "DRAMMEN" som udkommer og tilsendes 4 gange om året.
Bladet indeholder periodens arrangementer, nye opskrifter og artikler om
urter.
Indmeldelse i foreningen kan ske herfra hjemmesiden, udfyld blot
formularen under KONTAKTER og vi vil kontakte dig.
|